I begyndelsen af September tog Rodney og jeg til Ross Lake for at fiske efter ørreder fra vores båd. Ross Lake ligger i Skagit Valley Provential Park, godt en halvanden times kørsel fra vores hus – den første halve time på motorvej og den sidste time på grusvej. Den nordlige del af Ross Lake ligger i Canada, mens den sydlige og største del af søen ligger i USA. Skagit River flyder fra Canada-siden ind i Ross Lake og ud på den anden side i USA.

Før denne tur i september, var vi en enkelt tur til Skagit River, men den tur var på grund af alle myggene så skrækkelig (og måske fordi jeg ikke fangede nogen fisk…), at jeg svor aldrig at komme tilbage. Ugen efter tog Rodney for første gang til Ross Lake for at undersøge søen nærmere, og kunne, da han kom hjem, rapportere om fantastisk ørredfiskeri og ingen myg! Det pirrede jo min nysgerrighed, og på trods af minder om tusinder af blodtørstige myg, tog afsted sammen for at se om vi kunne gøre Rodney succes efter. Og hold da op, det er jeg glad for, at vi gjorde! Vi fangede ikke så mange fisk, som på Rodneys første tur, men søen og naturen omkring er så smuk og vejret skønt, at det i sig selv havde været hele turen værd. Og der var næsten ingen myg! Rodney har sat en video sammen fra vores tur, og I kan se den herunder:

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.