2010 var et fantastisk år for rødlaks, hvor 30 millioner rødlaks vendte tilbage til Fraser River og dens bifloder. Her 4 år efter er lakseynglen fra 2010 vendt tilbage, og vi har oplevet endnu et stort år med op til 22 millioner laks. Det er altid en stor begivenhed, som mange folk ser frem til – både lystfiskere og de kommercielle fiskere. Der er fisk nok til alle, og folk flokkes til floderne for at få fyldt deres frysere. Vi tog også del i løjerne tidligere på ugen, da vi tog ud til Fraser Rivers flodmunding med Bon Chovy Fishing Charters for at fiske efter rødlaks fra båd. Vi sejlede ud fra downtown Vancouver klokken 10, hvor Jason, vores guide, har sin 30 fod Grady White liggende. Vancouver er en dejlig by, og det er et flot syn at sejle ud fra havnen og se byen bag sig

Downtown Vancouver

Med 600 hestekræfter tager det ikke mere end 20 minutter at sejle ud til flodmundingen, og vi havde hurtigt fiskestængerne i vandet. Her trollede vi stille og roligt rundt med rødlaks springende omkring os. Det var en dejlig solrig dag uden alt for meget vind. Selv med rigtige mange kommercielle både ude og fiske, havde vi et stort område stort set til os selv.

140911-06

140911-05

Jason havde placeret vores båd lige i nærheden af, hvor flodens udgående vand møder det indgående tidevand. Man kan med det blotte øje se den stærke strøm, som her skabes, og fiskene så ud til at svømme langs kanten af denne strøm. For at tiltrække fiskene havde vi sat flashers på selve fiskelinerne, og såkaldte ‘dummy-flashers’ hængende på selve downriggeren, og det virkede glimrende. Vi kunne på ekkoloddet se stimer af fisk samle sig bag os og følge efter båden. Det tog heller ikke lang tid, før vi havde den første fisk på krogen. Det var dog ikke en rødlaks, som havde bidt vores lyserøde hootchie, men en flot kongelaks – hvilket er ret usædvanligt! På det her tidspunkt, og med så mange rødlaks i vandet, er det 1 ud af 100 at få en kongelaks i stedet for en rødlaks – så det var en kærkommen gave, og fisken blev hurtigt aflivet og smidt i køleren.

Kongelaks

Dernæst begyndte rødlaksene at bide, og inden klokken rundede 16 havde vi fanget den tilladte mængde fisk på 4 per person.

rødlaks

rødlaks

rødlaks

rødlaks

Selvom man teoretisk set godt må blive ved med at fiske efter laks, efter man har fanget sin daglige kvote, besluttede vi at holde inde for i dag. Fisk, som bliver fanget og sat fri ved flodmundingen, har stadig en meget lang vej foran sig på flere hundrede kilometer op igennem Fraser River, før de når deres destination, og jo mindre stress de er gået igennem, jo større chance er der for, at de når det. Vi vendte i stedet tilbage til Vancouver for at få alle fiskene renset og gjort parat til hjemkørsel. Nu har vi fryseren fyldt! Men vi må hellere se at få fiskene spist inden sølvlaksesæsonen starter, for den er også forudset til at blive god i år!

rødlaks

rødlaks

Vi fik filmet en hel del på turen, og Rodney har været hurtig til at få videoen op på vores YouTube-kanal. Du kan se den herunder!

For 2 år siden var Rodney og jeg ude og fiske efter stør i Fraser River med vores gode ven Lang, som ejer firmaet Langs Fishing Adventures Ltd.. På det tidspunkt var jeg gravid i 6. måned, og da det kræver en del trækken og hiven, og hosten og prusten at hive en stør ind, kunne jeg ikke andet end at tage billeder og filme. Her 2 år efter tænkte Rodney, at det var på tide, at jeg fangede min første rigtige stør. Han arrangerede derfor endnu en tur med Lang og inviterede vores gode venner Kitty og Daniel til at joine os. Kitty har heller aldrig før fanget en stør, så det var jo en perfekt mulighed for at få os begge ‘døbt’. Vi mødtes alle klokken 9 ved Mission Bridge, hvor Lang havde sat sin båd i floden. Vi var hurtigt afsted og havde i løbet af kort tid alle 4 fiskestænger i vandet – med ildelugtende og råddent laksekød på krogene.

140828-01

De første par timer skete der ikke så meget. Efter at have skiftet spot og madding begyndte Lang dog langsomt at sniffe sig frem til, hvor størene gemte sig, og fiskestængerne begyndte at danse! De første 2 bid missede jeg til stor frustration! Det varede dog ikke længe, før jeg fattede, hvordan man skulle sætte hugget, og den første stør på ca. 80 cm blev bragt ind til båden. Fisken blev hevet ombord for at blive målt. Normalt ville Lang også aflæse dens chip (hvis den da havde sådan een – hvis ikke, ville vi havde givet den en), men han havde glemt sin chip-læser.

140828-03

140828-14

Dernæst var det Kittys tur til at misse et par bid inden hun fik sat hugget helt perfekt, og bragte en lige over 1 meter lang stør ind. Herfra var det næsten none-stop-action resten af eftermiddagen, hvor Kitty og jeg skiftedes til at bringe stør ind til båden, mens vores armmuskler brændte!

140828-04

140828-07

140828-13

Som perfekt afslutning fik vi en kleppert af en fisk på næsten 2 meter på krogen. Fisk på den størrelse skal tages ind til land og ikke ombord på båden, da det kan påføre dem unødig skade. Det var derfor på med waders og ud og sidde i mudderet mens der blev taget billeder.

140828-05

140828-06

140828-08

Alt i alt var det en fantastisk dag med 10 fisk bragt til båden og ligeså mange bid misset! Lang var vidst dog lidt skuffet over, at vi ikke havde fået en rigtig stor stør på krogen, men jeg skal indrømme, at jeg er glad for, at vi ikke gjorde. Den på 2 meter var svær nok at få ind! Så er jeg helt tilfreds med dem på 1 til 1,5 meter – det er en perfekt størrelse efter min mening (og mine armmusklers!).

En sjov lille historie her til sidst – indsætning af chips i stør startede en gang i midt 90’erne. Disse chips indholder et specifikt nummer. Når en stør bliver genfanget, kan man på den måde holde øje med dens udvikling. De første fisk som fik indsat chips i midt 90’erne forsvandt dog fra radaren og blev aldrig genfanget – før i år, hvor de pludseligt begyndte at dukke op igen. Meget pudsigt! Da det ikke er satellit-chips, kan vi ikke vide med sikkerhed, hvor de har tilbragt de sidste 20 år, men de er muligvis svømmet ud i havet, hvor de har kunne mæske sig, og er nu vendt tilbage til floden for at sige hej endnu en gang!

Og til alle-aller sidst skal jeg nævne, at Rodney og jeg udlejer vores nyrenoveret kælderlejlighed fra oktober af til folk, som skulle komme forbi Chilliwack-Vedder River. Jeg har oprettet en ny fane her på min hjemmeside med mere info og billeder. Vi lejer den ud gennem airbnb.com, og al betaling klares gennem dem. I kan læse mere og leje vores lejlighed på vores airbnb-side.

Håber I har lyst til at komme og besøge os!

Vi var så heldige at blive inviteret ud til noget stør-fiskeri i Fraser River af vores gode ven Lang, som ejer sit eget guiding-firma. Faktisk var det meningen, at vi skulle have været ude og fiske med ham i foråret, men da vi dengang mødte op på molen parate til at kæmpe med nogle stør, ville hans båd ikke samarbejde, og vi udskød derfor eventyret. Der skulle altså gå flere måneder inden vi igen kunne finde en dag, og den dag var sidste søndag i dejlig solskin og let brise – perfekt til en eftermiddag på floden!

Vores guide, Lang, mens han styrer mod stør!

Fraser River er verdenskendt for sit stør-fiskeri, som er et rent ”Catch & Release”-fiskeri. Det er derfor forbudt at beholde de stør man fanger. I stedet tager man automatisk del i det ”tagging-program”, hvor alle stør som fanges bliver målt og udstyret med en lille elektrode under huden med et specifikt ID-nummer, hvorefter de bliver sat fri igen. På den måde kan der holdes styr på bestanden, og det giver biologerne mulighed for at følge enkelt-individers udvikling, når fiskene fanges flere gange.

Der skal store kroge til at fange stør!

Vi satte ud fra molen i Mission og fiskede hele eftermiddagen i floden langs selve Mission. Der er stør over det hele, så man behøver normalt ikke at sejle langt for at finde dem. Lang fik alle 3 fiskestænger gjort parat og madet krogene med ildelugtende, halvråddent laksekød. Da jeg egentligt ikke er i en tilstand til at kæmpe med store stør lige nu, stod Rodney og Lang for at kroge og bringe fiskene ind, mens jeg filmede det hele. Der gik heller ikke lang tid før det første bid indtræf, og i løbet at eftermiddagen blev det til 6 fisk krogede og 4 bragt til båden. Den største af fiskene var på lige under 2 meter, så den måtte bringes ind til land, da den var for stor at bringe op på selve båden.

Rodney med en fin, ung stør!
Rodney og Lang med en større stør!
Rodney med en stor stør på 2 meter!

Alt i alt en glimrende fisketur på en solrig eftermiddag. Mange tak til Lang’s Fishing Adventure for at tage os med ud på hans båd! Hvis du vil læse mere om stør kan du tage et kig på min side om størfiskeri i Fraser River.

Nu starter laksesæsonen for alvor snart, så forhåbentligt kommer der snart nogle billeder af friskfangede laks op på bloggen her!

Rodney og jeg med en fin, ung stør!

Laksesæsonen er ved at være ovre for i år, og floderne tømmes langsomt for fisk og trætte lystfiskere. Lugten af døde og rådnende laks hænger stadig i den kølige luft enkelte steder, men dagene hvor det var muligt, at hive flere laks hjem til fryseren er definitivt ovre for i år. Fiskestængerne gemmes væk – i hvert fald i et par måneder, inden floderne begynder at kalde igen, og næste kapitel starter – det er snart tid til vinter steelhead!

Det siges, at steelhead skiller fårene fra bukkene, og hvor der de sidste par måneder har været tæt pakket ude på de mest populære floder, er det kun de mest hardcore lystfiskere som fortsætter fra laksefiskeriet direkte ind i steelheadfiskeriet – for det er muligt, at fange steelhead allerede nu. Hardcore steelheadfiskere er dem, som lige meget vind og vejr kan findes ude ved floderne – spejdende og søgende. Det er dem, som på trods af forfrysninger i fingre og tæer og talrige fiskeløse fisketure holder modet oppe og troen på at næste gang, så sker der! Og det gør det måske også. Vi har i hvert fald hørt om et par stykker fanget allerede.

De andre lystfiskere, de kuldskære og de dovne falder fra som fluer – sådan nogle som mig. Jeg bryder mig ikke om kulde og foretrække at tilbringe denne tid indenfor. For mig er det her tiden, hvor der reflekteres over året der gik, og hvor der forberedes til næste fiskesæson. Jeg gætter på, at vi en gang til februar og marts, når der er flere steelhead i floderne, bevæger os ud igen for at lede efter disse sky fisk. Men hvad skal vi så lave i mellemtiden?

Heldigvis er der stadig mulighed for at vådte linerne, uden at det behøver at være hardcore steelheadfiskeri. Der er stadig bull trout og kystnære rødstrubet ørreder at fange, selvom kulden gør dem lidt sløve og svære at få til at bide. Derudover er der de lokale søer, som har fået udsat regnbueørreder helt frem til midten af november, og det udnytter Rodney og jeg gerne, når vi på trods af det kolde vejr er ved at få pip af, at sidde indendørs og kukkelure.

Rodney og jeg tager hjem til Danmark over julen, og forhåbentligt bliver der tid til at lede efter nogle havørreder i de kolde farvande. Vi melder selvfølgeligt tilbage, hvis vi finder nogle!

Herunder er en lille video fra en fisketur efter bull trout i november.

Efteråret er helt klart min yndlings-årstid! Det har det altid været – de flotte farver på træerne, lyset fra solen, som ikke står så højt på himlen mere, og den svage lugt af svampe, muld og forrådnelse. Nu har efteråret så fået en ny og ekstra betydning for mig: Laksetid! I denne tid vender bunker af laks tilbage til floderne i British Columbia, og det er ikke unormalt at kunne fange flere forskellige laksearter i samme flod på samme dag – det gør fiskeriet endnu mere spændende!

Efter at have fanget pukkellaks i nogle uger ved flodmundingen af Fraser River besluttede Rodney og jeg at prøve vores held i Chilliwack/Vedder River. Det er stadig tidlig på sæsonen hvad angår sølvlaksefiskeri længere oppe i Fraser River og Chilliwack/Vedder River, men flere fiskerapporter har over de sidste par dag meldt om godt sølvlaksefiskeri i vedder-kanalen, som forbinder Chilliwack/Vedder River med Fraser River, og sådan noget skal ikke sidde overhørigt!

Det er normalt det første sted, som modtager gode mængder sølvlaks. Derudover er adgangen til kanalen let, og det gør det til et yndet sted for nybegyndere og folk, som ikke er interesserede i det æstetiske ved lystfiskeri, men bare vil fange nogle fisk (med andre ord et ’meat hole’…). Og så er der folk som Rodney og mig, som bare ikke kan vente til at fiskene svømmer længere op i floden til de mere utilgængelige men smukkere områder. Inden vi tog afsted var vi derfor godt klar over, at stedet sikkert ville være godt besøgt. Jeg har aldrig fisket vedder-kanalen før og var derfor spændt på at se, hvordan det hele foregik.

Tidlig morgen ved Chilliwack/Vedder River

Vi stod ved flodbredden klokken 6 om morgenen – godt søvnige og groggy, men fast besluttet på at fange nogle sølvlaks. Døde og rådnende pukkellaks lå spredt ud over den sandede bred – fisk, som havde klaret det de skulle. Lugten fra dem var lige en tand for meget så tidligt på morgenen, men som Rodney pointerede; vi ville være i store problemer, hvis den lugt ikke fyldte luften. Store plask kunne høres fra floden, mens vi stod utålmodigt i mørket og ventede på, at lyset ville penetrere det tykke skydække, og lade os se hvor der skulle kastes. Vi kunne lige skimte en person på den anden bred, som allerede utålmodigt var begyndt at kaste et blink efter de sky laks. Længere oppe ad floden kunne vi se lyset fra en person med en pandelampe bevæge sig rundt – vi var åbenbart ikke de eneste som havde fået den geniale idé at fiske efter sølvlaks i den mest populære flod i British Columbia.

Døde pukkellaks i Chilliwack/Vedder River

Efter ti minutter vadede jeg ud i floden og kastede det første blink af sted. Jeg bragte det langsomt tilbage i forsøget på at bestemme dybden og hastigheden på vandet. Da blinket næsten var ved mine fødder bøjede min stang voldsomt – det var en sølvlaks, som havde fulgt mit blink helt ind til land! Desværre var jeg slet ikke parat eller vågen nok til at reagere på sådan et bid og fik derfor ikke sat hugget ordentligt, så der gik ikke mange sekunder før fisken sprang af krogen igen. Godt overrasket og nu helt vågen kastede jeg blinket ud igen. Motiveret over min første fejlslagen krogning startede Rodney med sine hjemmehærdede pukkellakse-æg under et flåd. Der gik ikke lang tid før hans flåd blev trukket voldsomt under vandoverfladen. Rodney huggede ivrigt og fisken var kroget! Den tog et par løb inden Rodney fik den under kontrol og bragt den ind til bredden. Det vidste sig at være en pæn ketalaks, som dog blev sluppet nænsomt fri igen. Det var ikke ketalaks vi var ude efter, men sølvlaks! Som morgenen gryede dukkede flere lystfiskere op på flodbredden – alle med drømmen om at fange sølvlaks. Flådene fløj igennem luften. Efter at have misset et par bid på mit blink skiftede jeg også spinnestangen ud med et multhjul med flåd og madding. Jeg kastede og flådet fløj af sted med de saftige lakseæg på krogen og landede med et plop i floden. Der gik heller ikke lang tid før mit flåd røg under vandoverfladen. Jeg huggede og fisken var på! Denne fisk tog også nogle løb og lavede nogle akrobatiske hop, som viste os, at det var en sølvlaks, som jeg havde for enden af linen. Jeg bragte den ind til land, hvor den blev hilst velkommen med et gok i hovedet – så var aftensmaden klaret! Over de næste par timer havde vi begge flere bid og krogninger, som desværre alle resulterede i afhoppede fisk.

Sølvlaks fra Chilliwack/Vedder River

Flere lystfiskere var nu dukket op, og det var efterhånden ved at være lidt trængt. Nyankomne måtte se sig nødsaget til at finde andre steder at fiske, for folk stod efterhånden skulde ved skulde. Desværre var der mange af disse lystfiskere, som ikke vidste hvordan man fisker efter sølvlaks, og de få fisk som rent faktisk blev kroget var fejlkroget. Af en eller anden grund er der en bred opfattelse af, at jo længere leader man har, jo større chance er der for at fange en fisk. Derudover er der en tendens blandt disse lystfiskere at afslutte et ’drift’ (hvor man kaster, lader flådet drive med strømmen for til sidst at bringe det tilbage og gentage proceduren) med et voldsomt hug – gjort i håbet om at fejlkroge en fisk (selvom disse ’lystfiskere’ nok vil påstå at fisken bed…). Denne form for fiskeri er efter min mening ikke kun fuldstændig forkastelig, men også unødvendig. Rodney og jeg bruger en metode som herovre kaldes ’short-floating’, som i al sin enkelthed går ud på at fiske med en meget kort leader. På den måde flyder maddingen hen over fiskene i stedet for nede ved bunden. Hvis fiskene er interesseret, svømmer de op til maddingen og bider. Hvis maddingen bliver trukket hen over bunden er chancen for at fejlkroge fisk meget stor. Ind til dette tidspunkt var jeg faktisk den eneste, som havde formået at bringe en sølvlaks til bredden, og vi var også de eneste, som vedvarende havde fået bid.

Mange lystfiskere og døde pukkellaks i Chilliwack/Vedder River

Til sidst var der simpelthen så mange lystfiskere på den side af floden som vi fiskede, at det begyndte at blive irriterende med filtrede liner og grej. Mange gjorde desværre brug af den føromtalte ’driv og hug’ metode, som skaber meget uro i vandet og derved skubber fiskene hen imod den anden bred. Jeg med mine spaghetti-arme havde derfor problemer med at kaste langt nok. Det var der til gengæld andre der kunne drage fordel af; flere lystfiskere på den anden bred, som gjorde brug af ’short-floating’-metoden hev sølvlaks efter sølvlaks ind til bredden. Jeg prøvede kortvarigt at vende tilbage til mit blink, som jeg kan kaste længere med end med mit flåd og madding, men endte med at fejlkroge et eller andet bæst, som slet ikke fik vist sig inden Rodney professionelt fik krogen ud af fisken. Jeg forstår ikke, hvorfor folk vælger at fejlkroge fisk med vilje – det er bare ikke sjovt! Ikke nok med at det er ulovligt, det er ikke sjovt at kæmpe mod en fisk som er fejlkroget. Desværre sker det en gang i mellem, selv når man prøver at undgå det. Efter mit fejlslået forsøg med blinket bestemte vi os for at finde et andet sted at fiske. Rodney var kommet i tanke om et sted længere nede ad floden, som måske ville velsigne os med en sølvlaks. Vi fandt stedet som var forladt og fiskede der en halv times tid. Regnen var begyndt at sile ned og sulten var begyndt at melde sig – det var næste frokosttid. Lige inden vi var ved at opgive, forsvandt Rodneys flåd, og han huggede! Denne fisk var større end de andre sølvlaks, vi havde kæmpet med hen over morgenen. Den tog nogle lange løb og efter nogle anstrengelse fik Rodney bragt den ind til land, hvorefter jeg kunne gribe den i halen, mens den stadig var i vandet. Det var en flot kongelaks! Efter et par billeder blev den sat ud igen. Det var en hvidkødet en af slagsen, og derfor ikke den bedste spise fisk (ja, vi er forkælede herovre…). Derudover er de hvidkødede kongelaks utrolig slimede, og i regnen blev både os og kameraet slimet godt til.

Kongelaks fra Chilliwack/Vedder River

Glade og tilfredse med dagens forløb bevægede vi os tilbage mod bilen – eller næsten tilfredse. Rodney havde faktisk ikke formået at bringe en sølvlaks til bredden, selvom han havde haft masser af chancer, og han fik 2 minutter til at surmule over det, inden vi begejstret begyndte at planlægge vores næste tur, som ser ud til at blive i overmorgen.

Næste fisketur bliver også til kanalen, men lige så snart floden stiger og fiskene bevæger sig længere op i floden, vil vi være de første til at stå parate i krat og busk. Jeg forstår godt hvorfor vedder-kanalen er populær, for der er masser af fisk og let adgang. Derudover er der det sociale aspekt i at fiske med mange andre mennesker. Jeg foretrækker dog de lidt mere afsides fiskepladser, hvor æstetik og fiskeri går op i en højere enhed, og hvor man ikke skal kæmpe om pladsen. Vi venter med længsel på regnen!

Sølvlaks fra Chilliwack/Vedder River

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.