Laksesæsonen 2014 er ved at lakke mod enden. Der er dog stadig friske fisk at blive fanget ude i Chilliwack River, og jeg bærer stadig på et spinkelt håb om, at jeg måske får mulighed for at komme ud og forsøge mig en sidste gang. Sæsonen var ikke dårlig i år, og vi så en pæn mængde laks i floden. Den lidt langsomme start i begyndelsen af oktober blev gjort til skamme af sen-sæsonen i slutningen af oktober og starten af november, hvor vi fangede fisk på næsten hver tur – og vores ture vare i disse dage kun omkring 2-3 timer enten om morgenen eller sent om eftermiddagen, så der var masser af fisk. De fleste fisk blev fanget på rogn under et flåd i hurtigt vand og på blink i langsommere og næsten stillestående og dybt vand.

Chillwack River

soelvlaks

Vi havde dog 2-3 uger med meget kraftig regn, som til tider besværliggjorde fiskeriet og gjorde floden høj og mudret. Sådan er tingenes tilstand nu en gang (og det bliver muligvis værre i fremtiden med den global opvarmning…), og man må bare arbejde omkring det så godt man nu kan. Et af vores tricks er at holde øje med vandstanden i floden online. Når vandstanden stiger efter et skybrud, vil fiskene bruge floden som en motorvej og svømme lige op til gydestederne så hurtigt de kan, men når vandstanden begynder at falde igen, bare en lille smule, svømmer fiskene langsommere og har det med at holde forskellige steder i floden. Når det sker, plejer det at betyde, at fiskeriet vil være godt, og så gælder det om at komme derud inden næste skybrud.  Derudover er det selvfølgeligt også en god ting at vide, hvilke steder langs floden der er gode ved hvilke vandstande. Det er en viden, som man oparbejder igennem en hel sæson, og jeg er så heldig, at Rodney har godt styr på sådanne ting (han fisker også en hel del mere end mig!), så det eneste jeg behøver at gøre er, at følge efter ham.

roedlaks

Ud over sølvlaks fangede vi selvfølgeligt også andre laksearter (men vi er vidst lidt nogle sølvlakse-snobber…), såsom hundelaks, kongelaks og, underligt nok, 2 rødlaks som på billedet oven over. Det underlige er, at de fisk ikke burde være der, men burde have drejet af et godt stykke længere nede ad floden og svømmet op til Cultus Lake. Det var derfor bestemt en overraskelse at hive sådan en i land!

Nu er det tilgengæld pludseligt blevet hundekoldt! Fiskestænger og hænder holder ikke længe i den bidende kulde. Det burde dog varme lidt op igen i næste uge, og så får jeg måske mit ønske om en sidste sølvlaks opfyldt.

soelvlaks

Vi var så heldige at blive inviteret ud til noget stør-fiskeri i Fraser River af vores gode ven Lang, som ejer sit eget guiding-firma. Faktisk var det meningen, at vi skulle have været ude og fiske med ham i foråret, men da vi dengang mødte op på molen parate til at kæmpe med nogle stør, ville hans båd ikke samarbejde, og vi udskød derfor eventyret. Der skulle altså gå flere måneder inden vi igen kunne finde en dag, og den dag var sidste søndag i dejlig solskin og let brise – perfekt til en eftermiddag på floden!

Vores guide, Lang, mens han styrer mod stør!

Fraser River er verdenskendt for sit stør-fiskeri, som er et rent ”Catch & Release”-fiskeri. Det er derfor forbudt at beholde de stør man fanger. I stedet tager man automatisk del i det ”tagging-program”, hvor alle stør som fanges bliver målt og udstyret med en lille elektrode under huden med et specifikt ID-nummer, hvorefter de bliver sat fri igen. På den måde kan der holdes styr på bestanden, og det giver biologerne mulighed for at følge enkelt-individers udvikling, når fiskene fanges flere gange.

Der skal store kroge til at fange stør!

Vi satte ud fra molen i Mission og fiskede hele eftermiddagen i floden langs selve Mission. Der er stør over det hele, så man behøver normalt ikke at sejle langt for at finde dem. Lang fik alle 3 fiskestænger gjort parat og madet krogene med ildelugtende, halvråddent laksekød. Da jeg egentligt ikke er i en tilstand til at kæmpe med store stør lige nu, stod Rodney og Lang for at kroge og bringe fiskene ind, mens jeg filmede det hele. Der gik heller ikke lang tid før det første bid indtræf, og i løbet at eftermiddagen blev det til 6 fisk krogede og 4 bragt til båden. Den største af fiskene var på lige under 2 meter, så den måtte bringes ind til land, da den var for stor at bringe op på selve båden.

Rodney med en fin, ung stør!
Rodney og Lang med en større stør!
Rodney med en stor stør på 2 meter!

Alt i alt en glimrende fisketur på en solrig eftermiddag. Mange tak til Lang’s Fishing Adventure for at tage os med ud på hans båd! Hvis du vil læse mere om stør kan du tage et kig på min side om størfiskeri i Fraser River.

Nu starter laksesæsonen for alvor snart, så forhåbentligt kommer der snart nogle billeder af friskfangede laks op på bloggen her!

Rodney og jeg med en fin, ung stør!

Sommeren er ved at gå på hæld, og selvom Rodney og jeg har været på flere fisketure i år end normalt, har det stået sløvt til med blog-indlæggene her på siden. Det skyldes, at vi venter vores første barn til november, og vi har derfor haft travlt med at skaffe materiale til Rodneys hjemmeside, inden det hele går op i hat, briller og bleer!

I sidste uge tilbragte vi 4 dage hos Tunkwa Lake Resort i Thompson-Nicola-området, og her blev der heldigvis lidt tid til, at også jeg kunne fatte fiskestangen og fange nogle fisk. Området her er spækket med søer, som tiltrækker fluefiskere fra nær og fjern i jagten på store ørreder. Tunkwa Lake er bare en af søerne, og da søen har et dejligt familievenligt resort liggende lige ved bredden, udgjorde dette vores base. Vi blev indlogeret i deres luksus-hytte fyldt med alt hvad hjertet kan begære af badeværelser, køkken, tv og internet, men der er også mindre hytter til dem, som gerne vil opleve en mere rustik livsstil. Desuden er der også plads til campere og telte på pladsen. Bredden er pakket med både, som kan lejes for en billig pris. Dernæst er det ellers bare om at gå i gang med at prøve at greje, hvilke fluer de kræsne ørreder mon bider på den dag!

Tunkwa Lake Resort
Tunkwa Lake Resort
Luksus-hytten hos Tunkwa Lake Resort

Både til leje hos Tunkwa Lake Resort

Andre søer i området, som også er populære, er Leighton Lake, Logan lake, Morgan Lake og mange andre, og det gode er, at søerne ligger så tæt, at hvis den ene sø ikke samarbejder den ene dag, kan man altid tage til en af de andre – valgmuligheder er der nok af!

Søerne her kan fiskes næsten hele året. Om vinteren fra december fra april er det populært at isfiske, og fra slutningen af april, når isen er smeltet, til juni er fluefiskeri på sit højeste. I juli og august daler intensiteten lidt igen på grund af det varme vejr. Visse søer, såsom Tunkwa og Leighton, kan dog stadig med fordelagtighed fiskes i den varme periode. Dette skyldes nogle store chironomider, som kun klækkes i disser søer i den varme periode, og når det sker, omtaler fluefiskere det som et ‘bomber hatch’. Når vandet i søerne begynder at køle af igen i september og oktober bliver fiskene mere aktive og mere villige til at bide, og dette fortsætter lige ind til kulden og isen sætter ind. Fiskene vokser til en størrelse mellem 1 til 3 kg med nogle få som når størrelser af 4 til 5 kg, og på en klasse 4 eller 5 stang kan de give kamp til stregen!

Tunkwa Lake

En loon i Tunkwa Lake

Tunkwa Lake

Den mest anvendte metode til at fiske disse søer er, det de herovre kalder ’Still water fishing’, hvilket bare betyder fluefiskeri i søer med eller uden strike-indikator. Fluerne som bruges imiterer for det meste de forskellige typer chironomider, som findes i søerne og er en stor del af fiskenes fødegrundlag. De fiskes normalt et par fod over bunden ved hjælp af en strike-indikator, men fiskene kan sådan set befinde sig i hele vandsøjlen, så der er plads til at eksperimentere. Derudover bruges der også forskellige ’leeches’ og nymfer, ‘blood worms’ og små reje-lignende fluer kaldet ‘scuds’.

Strike-indikatoren ligger parat!

Nick med en lille ørred fra Tunkwa Lake

Den første dag blev tilbragt på selve Tunkwa Lake. Vi havde inviteret nogle venner med op, for med flere fiskestænger skulle muligheden for at fange nogle større fisk være god – eller det var i hvert fald tankegangen. Der blev padlet rundt på søen, spejdet efter store plask på overfladen, fluer blev skiftet ud efter forgodtbefindende, men efter flere timer var der ikke mange fisk bragt til bådene. Det ’bomber hatch’, som vi havde håbet på, udeblev simpelthen – sådan er det! De få fisk, som vi fangede og pumpede maverne på, indeholdte ikke andet en nogle få små rejer. Den største fisk, der blev fanget den dag, blev faktisk fanget af mig og min trofaste spinnerstang og en rooster tail – når alt andet fejler, kan jeg altid stole på min spinnerstang!

En flot ørred fra Tunkwa Lake!

Efter et par billeder sættes fisken fri.

Og svømmer glad væk igen!

På anden-dagen fiskede vi Logan Lake sammen med en herovre meget kendt lystfisker, Brian Chan. Han er en ‘Still water fishing’-guru og tog os ud på hans båd. Mens Brian og Rodney fiskede, filmede jeg hele seancen. Det blev derfor, igen, ikke til meget fiskeri for mig, men vi fik en god film ud af det, som komme op på vores YouTube-kanal en gang i efteråret. Flere fisk blev denne dag bragt ind til båden – dog ikke i de mængder, som er set før. Fiskene var kræsne og havde igen ikke meget andet end et par små rejer i maven. De fleste af Rodneys fisk blev fanget på en rød ’blood worm’-flue, som så ud til at kunne narre fiskene. I det hele taget har det være et underligt år for ’still water fishing’, muligvis på grund af det kolde og våde forår vi har haft. Så er det jo godt, at der stadig er efterårssæsonen samt næste år!

Aften ved Tunkwa Lake.

Hvis du nogensinde er i Canada, og det ikke lige er laksetid, bør du overveje at besøge Thompson-Nicola-området. Det er helt klart et af vores yndlingssteder at fiske, og vi bruger mange dage hvert år deroppe på jagt efter store ørreder. Derudover er fiskeriet meget familie-venligt, så hvis du har en familie med på slæb er steder som Tunkwa Lake Resort helt klart et besøg værd!

Stjerneklart ved Tunkwa Lake Resort

Foråret her i British Columbia har været koldt og regnfuldt, og ørredsæsonen har været langsom til at starte. Vi har forsøgt os i flere af de små søer omkring hvor vi bor, hvor der flere gange om foråret og efteråret bliver sat ørreder ud. Normalt er disse fisk relativt nemme at fange, men efter at have narret kun nogle få fisk til at bide måtte taktikken lægges om! Forleden dag tog vi derfor båden ud til Weaver Lake, som ligger godt 2 timers kørsel fra Vancouver. Vi har hørt meget godt om søen og tænkte, at det ville være værd at forsøge os med ørrederne der – det kunne jo være, at de var lidt mere medgørlige! Ørrederne, som bliver sat ud i søerne omkring Vancouver, er alle af arten Fraser Valley Rainbow Trout. I Weaver Lake er det dog en anden art – Blackwater Rainbow Trout. Jeg har aldrig fanget Blackwater Rainbow Trout før, og var lidt spændt på at se, om der var noget forskel mellem de to arter.

Weaver Lake

Weaver Lake ligger godt gemt af vejen oppe mellem bjergene, og de sidste 15 minutter af køreturen forgår på en stejl og mudret grussti, som normalt bliver brugt af de store “logging trucks”. Jeg er ikke sikker på, at en bil uden “all-wheel-drive” ville have klaret turen, men så meget desto bedre! Hvis det var besværligt at nå frem til søen, ville der sikkert ikke være mange mennesker – eller det troede jeg i hvert fald. Da vi rundede det sidste mudrede hjørne, så jeg overrasket, at der faktisk var rigtig mange mennesker! Flere store trucks med trailere holdt parkeret på den lille parkeringsplads, og på den lille campingplads ved søen var der flere telte gemt væk mellem træerne, og en behagelig lugt af bål hang i luften. Vi fik bakset båden ned fra bilen og skubbet den ned ad den lille bådrampe. Søen er stor, og fra bådrampen kunne vi faktisk kun se en lille del af hele søen – resten var gemt væk i fjorde og vige – og selvom mængden af bådtrailere parkeret gav indtryk af, at der var mange både ude på søen, kunne vi faktisk kun se meget få. Perfekt! Vi satte ud og fandt os en lille uforstyrret vig, hvor vi havde spottet nogle fiske bryde overfladen.

Ørredfiskeri i Weaver Lake
Fiskeæg brugt som madding

Målet i dag var at fange så mange fisk som muligt og det gøres lettest med madding og flåd – i hvert fald normalt. De første 20 minutter skete der ikke så meget, og vi var ved at blive nervøse for, at madding måske alligevel ikke var den rette metode. Pludselig, som om nogen havde tændt for en kontakt, begyndte biddene af tage til, og flådene blev igen og igen hevet under vandoverfladen.

Regnbueørred fra Weaver Lake
Regnbueørred fra Weaver Lake

Fiskene er ikke store – kun mellem 20 til 35 cm – men de er sjove af fange, og disse Blackwater Rainbow Trout kæmper godt i forhold deres størrelse – væsentligt bedre end deres fætre tættere på Vancouver. Jeg ved ikke hvor mange fisk vi fangede i de 5 timer vi var ude på søen, men det var mange! Vi beholdte da et par stykker af dem, som nu ligger renset og parate i køleskabet. Jeg ved ikke hvorfor, fiskene ikke vokser sig større i denne sø. Længere inde i landet vokser Blackwater Rainbow Trouts sig store. Det kan enten være fordi, at der ikke er mad nok i søen til at lade fiskene vokse sig større, eller det kan være, at der simpelthen er for mange fisk, så der ikke er plads nok til store fisk. I Weaver Lake er bestandene en blanding af 2N (diploid) og 3N (triploid – sterile), så der er højst sandsynligvis en naturlig rekruttering i bestanden. Fisk var der i hvert fald nok af!

I det hele taget havde vi en rigtig god fisketur, kun afbrudt er sporadiske byger, som bare gav oplevelsen lidt mere karakter. Der lå stadig en smule sne på bjergene om-kransende søen, og ørnene fløj højt omkring os. Det slår mig gang på gang, at man kan finde så storslået natur så tæt på byen. Af og kom en båd roligt trollende forbi os, og vi vinkede og hilste på hinanden. Da det var tid til at pakke sammen var vi en af de sidste både på søen. Tilbage ved bådrampen fik vi alt grejet stuvet sammen i bilen igen, mens folk sad ved deres telte og hyggede sig ved bålene. Jeg vil varmt anbefale Weaver Lake, hvis du er i området om foråret eller efteråret.

Weaver Lake

Denne video er endnu et gensyn med 2011 – omend ikke helt i samme kategori som den forrige. Enjoy!

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.