Fiskepladser

British Columbia er et stort sted. Det strækker sig fra Washington State i syd til Alaska og Yukon Territories i nord. Det svarer i længdegrader cirka fra Paris til Oslo. Vest for British Columbia ligger Stillehavet og i øst ligger den berømte bjergkæde, The Rocky Mountains, som danner en naturlig grænse mellem British Columbia og naboprovinsen Alberta. British Columbia er næsten 22 gange større en Danmark og har en kystlinie som strækker sig 27.000 kilometer, hvori man finder dybe fjorde og over 6.000 øer, hvoraf de fleste er ubeboet. Ud over det er der hundredevis af floder og tusindvis af ferskvandssøer spredt ud over hele provinsen. Der er derfor rig mulighed for at vådte linen. British Columbias størrelse kan i sig selv faktisk være afskrækkende, for hvor skal man starte?

For at gøre det lidt lettere og mere overskueligt, er British Columbia inddelt i 8 regioner, som lystfiskermæssigt har hvert deres at byde på. Nedenfor har jeg listet de 8 regioner, og under nogle af regionerne kan du finde beskrivelse af de forskellige floder, søer og fiskerier, som regionerne tilbyder.

Jeg skal for god ordens skyld nævne, at Rodney og jeg selvfølgeligt fiske visse regioner mere end andre, og informationen på denne hjemmeside er en afspejling af dette.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.