Kystnære rødstrubet ørred (Coastal cutthroat trout)


Den kystnære rødstrubet ørred er en populær fisk i British Columbia. Det er en utrolig smuk og spændende fisk, som på grund af sin adfærd giver lystfiskere grå hår på hovedet. De kan være svære at fiske efter, for de er meget mobile, og bevæger sig rundt i floderne og havet alt efter hvor føden befinder sig.

De rødstrubet ørred kendetegnes ved to røde aflange mærker på hver side af struben. De er generelt mindre end bull trouts. De gyder i floderne fra vinter til foråret, modsat laksen, som gyder om efteråret. Deres fødeadfærd afhænger af årstiderne. Om efteråret og vinteren lever de at lakseæg og laksesmolt. Resten af året lever de af hundestejler, igler, ulke og insekter. Man kan finde dem i de to store flode; Fraser og Skeena River, og deres væld af bifloder. Man kan også finde dem langs kysterne.

Det er muligt at fiske efter kystnære rødstrubet ørred det meste af året. Små blink og spinnere virker glimrende, samt små fluer som imiterer insekter og småfisk. Det anbefales ikke at fiske med madding efter disse fisk, da de er meget aggressive og kan nemt sluge hele krogen, hvorved stor skade kan påføres fisken ved afkrogning. Brug derfor ikke madding med mindre du har tænkt dig at beholde fisken.

Du kan læse mere om kystnære rødstrubet ørred og hvordan man fisker efter dem her.

Vi har også videoer om fiskeri efter kystnære rødstrubet ørred på vores YouTube kanal. Jeg har linket til en herunder.

Spotty cutthroat trout

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.