Laksesæsonen 2014 er ved at lakke mod enden. Der er dog stadig friske fisk at blive fanget ude i Chilliwack River, og jeg bærer stadig på et spinkelt håb om, at jeg måske får mulighed for at komme ud og forsøge mig en sidste gang. Sæsonen var ikke dårlig i år, og vi så en pæn mængde laks i floden. Den lidt langsomme start i begyndelsen af oktober blev gjort til skamme af sen-sæsonen i slutningen af oktober og starten af november, hvor vi fangede fisk på næsten hver tur – og vores ture vare i disse dage kun omkring 2-3 timer enten om morgenen eller sent om eftermiddagen, så der var masser af fisk. De fleste fisk blev fanget på rogn under et flåd i hurtigt vand og på blink i langsommere og næsten stillestående og dybt vand.

Chillwack River

soelvlaks

Vi havde dog 2-3 uger med meget kraftig regn, som til tider besværliggjorde fiskeriet og gjorde floden høj og mudret. Sådan er tingenes tilstand nu en gang (og det bliver muligvis værre i fremtiden med den global opvarmning…), og man må bare arbejde omkring det så godt man nu kan. Et af vores tricks er at holde øje med vandstanden i floden online. Når vandstanden stiger efter et skybrud, vil fiskene bruge floden som en motorvej og svømme lige op til gydestederne så hurtigt de kan, men når vandstanden begynder at falde igen, bare en lille smule, svømmer fiskene langsommere og har det med at holde forskellige steder i floden. Når det sker, plejer det at betyde, at fiskeriet vil være godt, og så gælder det om at komme derud inden næste skybrud.  Derudover er det selvfølgeligt også en god ting at vide, hvilke steder langs floden der er gode ved hvilke vandstande. Det er en viden, som man oparbejder igennem en hel sæson, og jeg er så heldig, at Rodney har godt styr på sådanne ting (han fisker også en hel del mere end mig!), så det eneste jeg behøver at gøre er, at følge efter ham.

roedlaks

Ud over sølvlaks fangede vi selvfølgeligt også andre laksearter (men vi er vidst lidt nogle sølvlakse-snobber…), såsom hundelaks, kongelaks og, underligt nok, 2 rødlaks som på billedet oven over. Det underlige er, at de fisk ikke burde være der, men burde have drejet af et godt stykke længere nede ad floden og svømmet op til Cultus Lake. Det var derfor bestemt en overraskelse at hive sådan en i land!

Nu er det tilgengæld pludseligt blevet hundekoldt! Fiskestænger og hænder holder ikke længe i den bidende kulde. Det burde dog varme lidt op igen i næste uge, og så får jeg måske mit ønske om en sidste sølvlaks opfyldt.

soelvlaks

2010 var et fantastisk år for rødlaks, hvor 30 millioner rødlaks vendte tilbage til Fraser River og dens bifloder. Her 4 år efter er lakseynglen fra 2010 vendt tilbage, og vi har oplevet endnu et stort år med op til 22 millioner laks. Det er altid en stor begivenhed, som mange folk ser frem til – både lystfiskere og de kommercielle fiskere. Der er fisk nok til alle, og folk flokkes til floderne for at få fyldt deres frysere. Vi tog også del i løjerne tidligere på ugen, da vi tog ud til Fraser Rivers flodmunding med Bon Chovy Fishing Charters for at fiske efter rødlaks fra båd. Vi sejlede ud fra downtown Vancouver klokken 10, hvor Jason, vores guide, har sin 30 fod Grady White liggende. Vancouver er en dejlig by, og det er et flot syn at sejle ud fra havnen og se byen bag sig

Downtown Vancouver

Med 600 hestekræfter tager det ikke mere end 20 minutter at sejle ud til flodmundingen, og vi havde hurtigt fiskestængerne i vandet. Her trollede vi stille og roligt rundt med rødlaks springende omkring os. Det var en dejlig solrig dag uden alt for meget vind. Selv med rigtige mange kommercielle både ude og fiske, havde vi et stort område stort set til os selv.

140911-06

140911-05

Jason havde placeret vores båd lige i nærheden af, hvor flodens udgående vand møder det indgående tidevand. Man kan med det blotte øje se den stærke strøm, som her skabes, og fiskene så ud til at svømme langs kanten af denne strøm. For at tiltrække fiskene havde vi sat flashers på selve fiskelinerne, og såkaldte ‘dummy-flashers’ hængende på selve downriggeren, og det virkede glimrende. Vi kunne på ekkoloddet se stimer af fisk samle sig bag os og følge efter båden. Det tog heller ikke lang tid, før vi havde den første fisk på krogen. Det var dog ikke en rødlaks, som havde bidt vores lyserøde hootchie, men en flot kongelaks – hvilket er ret usædvanligt! På det her tidspunkt, og med så mange rødlaks i vandet, er det 1 ud af 100 at få en kongelaks i stedet for en rødlaks – så det var en kærkommen gave, og fisken blev hurtigt aflivet og smidt i køleren.

Kongelaks

Dernæst begyndte rødlaksene at bide, og inden klokken rundede 16 havde vi fanget den tilladte mængde fisk på 4 per person.

rødlaks

rødlaks

rødlaks

rødlaks

Selvom man teoretisk set godt må blive ved med at fiske efter laks, efter man har fanget sin daglige kvote, besluttede vi at holde inde for i dag. Fisk, som bliver fanget og sat fri ved flodmundingen, har stadig en meget lang vej foran sig på flere hundrede kilometer op igennem Fraser River, før de når deres destination, og jo mindre stress de er gået igennem, jo større chance er der for, at de når det. Vi vendte i stedet tilbage til Vancouver for at få alle fiskene renset og gjort parat til hjemkørsel. Nu har vi fryseren fyldt! Men vi må hellere se at få fiskene spist inden sølvlaksesæsonen starter, for den er også forudset til at blive god i år!

rødlaks

rødlaks

Vi fik filmet en hel del på turen, og Rodney har været hurtig til at få videoen op på vores YouTube-kanal. Du kan se den herunder!

…eller naesten i hvert fald. Det er efteraar igen og laksene er allerede stablet op i floderne her i British Columbia. De ligefrem tigger og ber om at nogen skal komme efter dem. Og det gjorde vi, selvfoelgeligt. For foerste gang i over et aar var jeg forleden dag ude og fiske. Et aar med bleer og babygylp, saa det var ‘greatly needed’, som man siger. Vi tog alle 3, Rodney, Elliot og jeg, ud til Fraser River for at slappe lidt af med lidt ‘bar fishing. Loest oversat kan det kaldes ‘sandbankefiskeri’, hvor man udser sig en sandbanke, stille nogle stole og sin stangholder op (hvis man fisker med madding…) og saetter sig ned og slapper af. Tit er der ogsaa mulighed for at taende baal, og saa er det jo hygge paa hoejt plan! Afslapning er maaske saa meget sagt naar man har en et-aarig paa slaeb, men vi taenkte, at det var paa tide at komme ud af huset og forsoege os med det nye liv som en lystfiskerfamilie. Og det gik over forventning! Vi skiftedes til at holde oeje med Elliot mens den anden kastede blink og spinnere ud i vandet i haabet om at lokke en soelvlaks til. Efter kun 10 kast havde jeg en flot stor fisk paa krogen. Det gode ved at fiske i Fraser River i stedet for Chilliwack River, er at fiskene er friskere og efter min mening kaemper bedre. Denne fisk tog nogle gevaldige spring, inden den helt overgav sig. Det var en vild fisk saa efter et par billeder, blev den blev sat ud igen. Rodney fangede desvaerre ikke nogen den dag, men vi saa flere fisk hevet i land – alle fanget paa madding. ‘Barfishing’ minder meget om karpefiskeriet derhjemme – det er socialt og hyggeligt, og en af mine yndlingsmaader at fiske paa. Vi har planer om at tage ud igen i naeste uge med Elliot paa slaeb, saa mon ikke det bliver til nogle flere fisk.

Videoen fra turen er allerede paa YouTube, og I kan se den her:

Jeg haaber paa langsomt at faa startet min blog op igen, og faa svaret paa alle de e-mails, som har fyldt min inbox mens jeg har vaeret paa barsel. Forhaabentligt bliver der ogsaa tid til at at udvide hjemmesiden lidt, saa ‘stay tuned’ og maa fiskeguderne vaere med jer!

 

Efter i flere uger at have jagtet pukkellaks i Fraser River med mere eller mindre succes, besluttede Rodney og jeg i midten af september at bruge en eftermiddag ved Chilliwack River for at se, hvordan pukkellakse-situationen stod til der. Selvom pukkellaksene i Chilliwack River sådan set er de samme som i Fraser River, er de lettere at fange i Chilliwack River, fordi floden er smallere og indeholder mindre vand end Fraser River. Kvaliteten af fiskene i Chilliwack River er dog ikke nær så god som i Fraser River, for når de når Chilliwack River, efter at have svømmet hele vejen op ad Fraser River, er de allerede godt farvet og næsten gydemodne – fisk som jeg personligt ikke ville bruge til andet end røgeovnen (gydemodne fisk skal som en tommelfingerregel også lades alene…). Turen her gik derfor ikke ud på at få fyldt fryseren, men bare at se situationen an, fange nogle fisk og få taget nogle billeder og video.

Foruden at pakke det obligatoriske pukkellakse-grej, såsom min lilla jig, der havde virket så godt i Squamish River, pakkede Rodney også nogle hærdede lakseæg. Pukkellaks bider generelt ikke på madding, så de hærdede lakseæg var tiltænkt nogle andre – nemlig sølvlaks og ketalaks. Chilliwack River er normalt sort af pukkellaks i midten af september, og det kan være svært at undgå dem, men med lidt hærdet lakseæg er det faktisk muligt at arbejde sig igennem og undgå masserne af pukkellaks, og måske støde på en enkelt sølvlaks, som er på udkig efter nogle efterladte pukkellakseæg. Det var i hvert fald idéen. Desværre så vi ikke skyggen af sølvlaks den dag andet end et enkelt bid, som hen ad aftenstid fik Rodneys flåd til at dykke kortvarigt under vandets overflade. Til gengæld var der pukkellaks i overflod, og vi fangede en del af fiskeriet på video, som du kan se herunder – enjoy!

Efteråret er helt klart min yndlings-årstid! Det har det altid været – de flotte farver på træerne, lyset fra solen, som ikke står så højt på himlen mere, og den svage lugt af svampe, muld og forrådnelse. Nu har efteråret så fået en ny og ekstra betydning for mig: Laksetid! I denne tid vender bunker af laks tilbage til floderne i British Columbia, og det er ikke unormalt at kunne fange flere forskellige laksearter i samme flod på samme dag – det gør fiskeriet endnu mere spændende!

Efter at have fanget pukkellaks i nogle uger ved flodmundingen af Fraser River besluttede Rodney og jeg at prøve vores held i Chilliwack/Vedder River. Det er stadig tidlig på sæsonen hvad angår sølvlaksefiskeri længere oppe i Fraser River og Chilliwack/Vedder River, men flere fiskerapporter har over de sidste par dag meldt om godt sølvlaksefiskeri i vedder-kanalen, som forbinder Chilliwack/Vedder River med Fraser River, og sådan noget skal ikke sidde overhørigt!

Det er normalt det første sted, som modtager gode mængder sølvlaks. Derudover er adgangen til kanalen let, og det gør det til et yndet sted for nybegyndere og folk, som ikke er interesserede i det æstetiske ved lystfiskeri, men bare vil fange nogle fisk (med andre ord et ’meat hole’…). Og så er der folk som Rodney og mig, som bare ikke kan vente til at fiskene svømmer længere op i floden til de mere utilgængelige men smukkere områder. Inden vi tog afsted var vi derfor godt klar over, at stedet sikkert ville være godt besøgt. Jeg har aldrig fisket vedder-kanalen før og var derfor spændt på at se, hvordan det hele foregik.

Tidlig morgen ved Chilliwack/Vedder River

Vi stod ved flodbredden klokken 6 om morgenen – godt søvnige og groggy, men fast besluttet på at fange nogle sølvlaks. Døde og rådnende pukkellaks lå spredt ud over den sandede bred – fisk, som havde klaret det de skulle. Lugten fra dem var lige en tand for meget så tidligt på morgenen, men som Rodney pointerede; vi ville være i store problemer, hvis den lugt ikke fyldte luften. Store plask kunne høres fra floden, mens vi stod utålmodigt i mørket og ventede på, at lyset ville penetrere det tykke skydække, og lade os se hvor der skulle kastes. Vi kunne lige skimte en person på den anden bred, som allerede utålmodigt var begyndt at kaste et blink efter de sky laks. Længere oppe ad floden kunne vi se lyset fra en person med en pandelampe bevæge sig rundt – vi var åbenbart ikke de eneste som havde fået den geniale idé at fiske efter sølvlaks i den mest populære flod i British Columbia.

Døde pukkellaks i Chilliwack/Vedder River

Efter ti minutter vadede jeg ud i floden og kastede det første blink af sted. Jeg bragte det langsomt tilbage i forsøget på at bestemme dybden og hastigheden på vandet. Da blinket næsten var ved mine fødder bøjede min stang voldsomt – det var en sølvlaks, som havde fulgt mit blink helt ind til land! Desværre var jeg slet ikke parat eller vågen nok til at reagere på sådan et bid og fik derfor ikke sat hugget ordentligt, så der gik ikke mange sekunder før fisken sprang af krogen igen. Godt overrasket og nu helt vågen kastede jeg blinket ud igen. Motiveret over min første fejlslagen krogning startede Rodney med sine hjemmehærdede pukkellakse-æg under et flåd. Der gik ikke lang tid før hans flåd blev trukket voldsomt under vandoverfladen. Rodney huggede ivrigt og fisken var kroget! Den tog et par løb inden Rodney fik den under kontrol og bragt den ind til bredden. Det vidste sig at være en pæn ketalaks, som dog blev sluppet nænsomt fri igen. Det var ikke ketalaks vi var ude efter, men sølvlaks! Som morgenen gryede dukkede flere lystfiskere op på flodbredden – alle med drømmen om at fange sølvlaks. Flådene fløj igennem luften. Efter at have misset et par bid på mit blink skiftede jeg også spinnestangen ud med et multhjul med flåd og madding. Jeg kastede og flådet fløj af sted med de saftige lakseæg på krogen og landede med et plop i floden. Der gik heller ikke lang tid før mit flåd røg under vandoverfladen. Jeg huggede og fisken var på! Denne fisk tog også nogle løb og lavede nogle akrobatiske hop, som viste os, at det var en sølvlaks, som jeg havde for enden af linen. Jeg bragte den ind til land, hvor den blev hilst velkommen med et gok i hovedet – så var aftensmaden klaret! Over de næste par timer havde vi begge flere bid og krogninger, som desværre alle resulterede i afhoppede fisk.

Sølvlaks fra Chilliwack/Vedder River

Flere lystfiskere var nu dukket op, og det var efterhånden ved at være lidt trængt. Nyankomne måtte se sig nødsaget til at finde andre steder at fiske, for folk stod efterhånden skulde ved skulde. Desværre var der mange af disse lystfiskere, som ikke vidste hvordan man fisker efter sølvlaks, og de få fisk som rent faktisk blev kroget var fejlkroget. Af en eller anden grund er der en bred opfattelse af, at jo længere leader man har, jo større chance er der for at fange en fisk. Derudover er der en tendens blandt disse lystfiskere at afslutte et ’drift’ (hvor man kaster, lader flådet drive med strømmen for til sidst at bringe det tilbage og gentage proceduren) med et voldsomt hug – gjort i håbet om at fejlkroge en fisk (selvom disse ’lystfiskere’ nok vil påstå at fisken bed…). Denne form for fiskeri er efter min mening ikke kun fuldstændig forkastelig, men også unødvendig. Rodney og jeg bruger en metode som herovre kaldes ’short-floating’, som i al sin enkelthed går ud på at fiske med en meget kort leader. På den måde flyder maddingen hen over fiskene i stedet for nede ved bunden. Hvis fiskene er interesseret, svømmer de op til maddingen og bider. Hvis maddingen bliver trukket hen over bunden er chancen for at fejlkroge fisk meget stor. Ind til dette tidspunkt var jeg faktisk den eneste, som havde formået at bringe en sølvlaks til bredden, og vi var også de eneste, som vedvarende havde fået bid.

Mange lystfiskere og døde pukkellaks i Chilliwack/Vedder River

Til sidst var der simpelthen så mange lystfiskere på den side af floden som vi fiskede, at det begyndte at blive irriterende med filtrede liner og grej. Mange gjorde desværre brug af den føromtalte ’driv og hug’ metode, som skaber meget uro i vandet og derved skubber fiskene hen imod den anden bred. Jeg med mine spaghetti-arme havde derfor problemer med at kaste langt nok. Det var der til gengæld andre der kunne drage fordel af; flere lystfiskere på den anden bred, som gjorde brug af ’short-floating’-metoden hev sølvlaks efter sølvlaks ind til bredden. Jeg prøvede kortvarigt at vende tilbage til mit blink, som jeg kan kaste længere med end med mit flåd og madding, men endte med at fejlkroge et eller andet bæst, som slet ikke fik vist sig inden Rodney professionelt fik krogen ud af fisken. Jeg forstår ikke, hvorfor folk vælger at fejlkroge fisk med vilje – det er bare ikke sjovt! Ikke nok med at det er ulovligt, det er ikke sjovt at kæmpe mod en fisk som er fejlkroget. Desværre sker det en gang i mellem, selv når man prøver at undgå det. Efter mit fejlslået forsøg med blinket bestemte vi os for at finde et andet sted at fiske. Rodney var kommet i tanke om et sted længere nede ad floden, som måske ville velsigne os med en sølvlaks. Vi fandt stedet som var forladt og fiskede der en halv times tid. Regnen var begyndt at sile ned og sulten var begyndt at melde sig – det var næste frokosttid. Lige inden vi var ved at opgive, forsvandt Rodneys flåd, og han huggede! Denne fisk var større end de andre sølvlaks, vi havde kæmpet med hen over morgenen. Den tog nogle lange løb og efter nogle anstrengelse fik Rodney bragt den ind til land, hvorefter jeg kunne gribe den i halen, mens den stadig var i vandet. Det var en flot kongelaks! Efter et par billeder blev den sat ud igen. Det var en hvidkødet en af slagsen, og derfor ikke den bedste spise fisk (ja, vi er forkælede herovre…). Derudover er de hvidkødede kongelaks utrolig slimede, og i regnen blev både os og kameraet slimet godt til.

Kongelaks fra Chilliwack/Vedder River

Glade og tilfredse med dagens forløb bevægede vi os tilbage mod bilen – eller næsten tilfredse. Rodney havde faktisk ikke formået at bringe en sølvlaks til bredden, selvom han havde haft masser af chancer, og han fik 2 minutter til at surmule over det, inden vi begejstret begyndte at planlægge vores næste tur, som ser ud til at blive i overmorgen.

Næste fisketur bliver også til kanalen, men lige så snart floden stiger og fiskene bevæger sig længere op i floden, vil vi være de første til at stå parate i krat og busk. Jeg forstår godt hvorfor vedder-kanalen er populær, for der er masser af fisk og let adgang. Derudover er der det sociale aspekt i at fiske med mange andre mennesker. Jeg foretrækker dog de lidt mere afsides fiskepladser, hvor æstetik og fiskeri går op i en højere enhed, og hvor man ikke skal kæmpe om pladsen. Vi venter med længsel på regnen!

Sølvlaks fra Chilliwack/Vedder River

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.