Jeg har altid været fascineret af fluefiskeri. Det ser så elegant ud, når den lange flueline flyver igennem luften og lander blødt og smidigt i vandet. Derudover er det tiltrækkende ved fluefiskeri, at man i forhold til andre fiskemetoder i større grad skal tænke som en fisk, for at få dem til at bide.

Jeg har været ude og fluefiske flere gange og har på bedste vis prøvet at lure og abe efter andre fluefiskere, men jeg har aldrig rigtig kunne kaste særlig langt, og er tit endt med at få fluen i baghovedet i stedet for vandet. Når vi alle har været ude og fiske, har Rodney og hans fluefiskevenner, ud af medlidenhed og hvis de lige fandt tid, prøvet at lære mig nogle tricks. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har besvær med at modtage undervisning fra dem som jeg holder af, og at høre flere forskellige udlægninger af hvordan man bør kaste skaber nok mere forvirring end forståelse.

Efter den åbenbaring besluttede jeg, at det var på tide at tage sagerne i egen hånd og fik booket en undervisningstime i fluekast hos April Vokey og Flygal Ventures. Jeg har hørt meget godt om Aprils ”Women only fly casting lessons”, og da April og Rodney har kendt hinanden i årevis var hun et oplagt valg som værende den, der skulle introducere mig til fluefiskeriet fantastiske verden.

April viser os hvordan man håndterer en fluestang

Fluestangen bliver svunget!

Af sted til Chilliwack gik det derfor lørdag morgen. Vi var i alt 7 kvinder som mødte op – alle med et ønske om at lære at kaste en flue af sted. Fælles for os var sjovt nok, at vi alle havde mænd som fiskede med flue, men som ikke var verdens bedste instruktører – hvilken en overraskelse!

Der blev også tid til at sidde ned og snakke og øve knuder.

Hele undervisningen tog omkring 4 timer, og i den tid fik vi både talt om fluestænger, flueline, fluehjul, flueknuder, fysikken bag et godt kast og ikke mindst svunget fluestængerne til vores arme var møre!

Det er 'hands-on' undervisning det her!

Hele forløbet var selvfølgeligt kun en introduktion i fluekast, men takket været April føler jeg mig allerede bedre rustet til den næste fisketur, som går efter ørreder i søerne omkring Merritt, og der skal mine nye færdigheder stå deres prøve!

Videoen fra lektionen følger for resten senere, så stay tuned!

Tagged with:
 

Foråret her i British Columbia har været koldt og regnfuldt, og ørredsæsonen har været langsom til at starte. Vi har forsøgt os i flere af de små søer omkring hvor vi bor, hvor der flere gange om foråret og efteråret bliver sat ørreder ud. Normalt er disse fisk relativt nemme at fange, men efter at have narret kun nogle få fisk til at bide måtte taktikken lægges om! Forleden dag tog vi derfor båden ud til Weaver Lake, som ligger godt 2 timers kørsel fra Vancouver. Vi har hørt meget godt om søen og tænkte, at det ville være værd at forsøge os med ørrederne der – det kunne jo være, at de var lidt mere medgørlige! Ørrederne, som bliver sat ud i søerne omkring Vancouver, er alle af arten Fraser Valley Rainbow Trout. I Weaver Lake er det dog en anden art – Blackwater Rainbow Trout. Jeg har aldrig fanget Blackwater Rainbow Trout før, og var lidt spændt på at se, om der var noget forskel mellem de to arter.

Weaver Lake

Weaver Lake ligger godt gemt af vejen oppe mellem bjergene, og de sidste 15 minutter af køreturen forgår på en stejl og mudret grussti, som normalt bliver brugt af de store “logging trucks”. Jeg er ikke sikker på, at en bil uden “all-wheel-drive” ville have klaret turen, men så meget desto bedre! Hvis det var besværligt at nå frem til søen, ville der sikkert ikke være mange mennesker – eller det troede jeg i hvert fald. Da vi rundede det sidste mudrede hjørne, så jeg overrasket, at der faktisk var rigtig mange mennesker! Flere store trucks med trailere holdt parkeret på den lille parkeringsplads, og på den lille campingplads ved søen var der flere telte gemt væk mellem træerne, og en behagelig lugt af bål hang i luften. Vi fik bakset båden ned fra bilen og skubbet den ned ad den lille bådrampe. Søen er stor, og fra bådrampen kunne vi faktisk kun se en lille del af hele søen – resten var gemt væk i fjorde og vige – og selvom mængden af bådtrailere parkeret gav indtryk af, at der var mange både ude på søen, kunne vi faktisk kun se meget få. Perfekt! Vi satte ud og fandt os en lille uforstyrret vig, hvor vi havde spottet nogle fiske bryde overfladen.

Ørredfiskeri i Weaver Lake
Fiskeæg brugt som madding

Målet i dag var at fange så mange fisk som muligt og det gøres lettest med madding og flåd – i hvert fald normalt. De første 20 minutter skete der ikke så meget, og vi var ved at blive nervøse for, at madding måske alligevel ikke var den rette metode. Pludselig, som om nogen havde tændt for en kontakt, begyndte biddene af tage til, og flådene blev igen og igen hevet under vandoverfladen.

Regnbueørred fra Weaver Lake
Regnbueørred fra Weaver Lake

Fiskene er ikke store – kun mellem 20 til 35 cm – men de er sjove af fange, og disse Blackwater Rainbow Trout kæmper godt i forhold deres størrelse – væsentligt bedre end deres fætre tættere på Vancouver. Jeg ved ikke hvor mange fisk vi fangede i de 5 timer vi var ude på søen, men det var mange! Vi beholdte da et par stykker af dem, som nu ligger renset og parate i køleskabet. Jeg ved ikke hvorfor, fiskene ikke vokser sig større i denne sø. Længere inde i landet vokser Blackwater Rainbow Trouts sig store. Det kan enten være fordi, at der ikke er mad nok i søen til at lade fiskene vokse sig større, eller det kan være, at der simpelthen er for mange fisk, så der ikke er plads nok til store fisk. I Weaver Lake er bestandene en blanding af 2N (diploid) og 3N (triploid – sterile), så der er højst sandsynligvis en naturlig rekruttering i bestanden. Fisk var der i hvert fald nok af!

I det hele taget havde vi en rigtig god fisketur, kun afbrudt er sporadiske byger, som bare gav oplevelsen lidt mere karakter. Der lå stadig en smule sne på bjergene om-kransende søen, og ørnene fløj højt omkring os. Det slår mig gang på gang, at man kan finde så storslået natur så tæt på byen. Af og kom en båd roligt trollende forbi os, og vi vinkede og hilste på hinanden. Da det var tid til at pakke sammen var vi en af de sidste både på søen. Tilbage ved bådrampen fik vi alt grejet stuvet sammen i bilen igen, mens folk sad ved deres telte og hyggede sig ved bålene. Jeg vil varmt anbefale Weaver Lake, hvis du er i området om foråret eller efteråret.

Weaver Lake

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.