Hver sommer plejer Rodney og jeg at tage på flere ture rundt om i British Columbia for at finde nye spændende vande at fiske. Der er så mange søer og floder i British Columbia, at man aldrig løber tør for muligheder. I år har vi flere ture planlagt, og vi glæder os til at vise jer alle, at British Columbia har meget andet at byde på end laks og stør.

En af vores bekendte ejer en ranch nær Lytton, og som en af de eneste guides specialiserer han sig i størfiskeri i de øvre dele af Fraser River. Derudover hører der til ranchen en sø kaldet Onion Lake, som efter sigende er fyldt med store, vilde regnbueørreder. Vi har længe haft en stående invitation til at tage op og besøge stedet, og forsøge os med noget ’Stillwater Fishing’, for at se, om Onion lake lever op til sit omdømme!

’Stillwater Fishing’ er meget populært i British Columbia og går i sin enkelthed ud på, at fiske efter regnbueørreder med chironomider, nymfer og tørfluer i de mange søer, som findes længere inde i landet i British Columbia. Tricket er at matche de rette fluer med insektlivet i og omkring søerne, som kan variere meget fra sø til sø. Danskere vil måske ikke umiddelbart synes, at det lyder særligt specielt og fejlagtigt tro, at det er ligesom de danske ’Put & Take’ søer derhjemme – det kan dog overhovedet ikke sammenlignes! Fiskene i disse søer er sundere, større, flottere og meget mere aktive når kroget. Jeg håber med dette blog-indlæg, at kunne vise lidt af, hvad det hele går ud på!

Med udsigt til at fange store ørreder tøvede Rodney og jeg derfor ikke med at tage imod invitationen, og i sidste weekend kom vi endeligt af sted! Lytton ligger cirka 4 timers køretur fra Vancouver, og gemt væk imellem bjergtinder og bakker ved kanten af Fraser River ligger Ruddocks Ranch. Lystfiskere kan booke ranchen og afstresse i et par dage ved enten at kaste fluer efter de store regnbueørreder i Onion Lake, eller tage på en guidet tur ud for at prøve kræfter med dinosaur-lignende stør.

Ved at love behagelig indkvartering og spektakulært ørredfiskeri lokkede vi derudover 3 af vores fiskevenner, Carlo, Shane og Mark med. De er alle gode fluefiskere med mange store fisk på fangstkortet. Da hverken Rodney eller jeg er rutineret fluefiskere, er det altid godt at have folk med, som ved hvad de gør – man kan lære meget, ved at se andre gøre det, som de er gode til. Om ikke andet kunne vi snuppe nogle af Carlos hjemmelavede fluer, som af en eller anden grund altid fanger fisk, når alt andet fejler.

Vi ankom til ranchen lørdag eftermiddag, med solen bagende fra en skyfri himmel. Ranchen er en 100 år gammel bygning renoveret til nutidens standarder med stort køkken, stue, 3 badeværelser og flere soveværelser end jeg lige fik talt. Fra terrassen er der udsigt ud over en dyb dal, hvorigennem Fraser River løber, og de store, sneklædte bjergtinder står majestætisk i baggrunden. Der er ingen lyde andre end naturen omkring, og luften er frisk og klar. Dette er uden tvivl en af de bedste udsigter, som jeg har haft fornøjelsen af at nyde! Nu var det dog ikke udsigten vi var kommet for (selvom det næsten havde været nok…), og vi var mere end parate til at finde den berygtede sø og fange nogle ørreder!

Søen ligger 15 minutters kørsel fra selve ranchen ud af en bugtende grusvej, som går stejlt op i bjergene. Der er intet rækværk, og grusvejen er knap nok bred til, at to biler kan passere hinanden. Ved toppen åbner landskabet sig, og søen ligger idyllisk og fredeligt omringet af skov og enge. Onion Lake er umiddelbart ikke en stor sø og er på de dybeste steder kun cirka 8 meter. En sten-dæmning udgør den ene ende af søen og er en gammel sag fra dengang, der var meget skovhugst i området. En lille bæk løber ind i søen i den ene ende og ud i den anden, og vi er blevet fortalt af ejeren, at det er i bækken, at regnbueørrederne i Onion Lake gyder. Han fortalte også, at en fyr ugen forinden havde fanget en regnbueørred på 85 centimer, så der var noget at leve op til!

Vi parkerede, hev båden ned fra taget af bilen og fik hurtigt sat den elektriske motor samt batteri fast. Der er udmærkede både ved søen til dem, som ikke har deres egen, men det gode ved at have sin egen båd er, at den er fittet til egne behov (for eksempel mit dejlige bløde sæde…). Derudover havde vi selvfølgeligt et stort våbenarsenal med, bestående af klasse 4 og 5 fluestænger, Islander LX 3.4 hjul spolet med Scientific Angler GPX flydeline til indikatorfiskeri og Scientific Angler Stillwater intermediate clear synkeline til nymfefiskeri, samt et hav af fluer.

Carlo var den første i vandet og havde allerede fanget sin første fisk, inden vores båd overhovedet var sat i vandet. Han fiskede med små kobber- og sølvfarvede chironomider under en indikator suspenderet cirka en halv meter over bunden. Det så ud til at virke glimrende! Vi abede efter, havde nogle få bid men fangede ikke noget den første times tid. Vi sejlede lidt omkring for at afprøve nogle andre spots, men lige meget hjalp det. Først da dagen begyndte at gå på hæld, skete der noget. Fiskene blev mere aktive og sprang drillende omkring os. I frustration skiftede jeg min chironomid ud med en wooley bugger men beholdte stadig min strike indikator. Der gik ikke lang tid før strike indikatoren begyndte at bevæge sig, og pludselig forsvandt den under overfladen! Jeg huggede, og en lille regnbueørred dansede for enden af min line! Fisken blev bragt til båden til en fotosession og sat ud igen. Rodney, som stadig fiskede med chironomider, skiftede til en wooley bugger, og kort tid efter begyndte han også at få bid. I løbet af eftermiddagen fangede vi i alt 4 fisk – ikke dårligt for et par nybegyndere.

Anden- og tredjedagen bød på meget af det samme. Vi startede først hen af klokken 10 om formiddagen, da søen skal varme lidt op, og insekterne begynde at svirre, før fiskene bliver aktive. Mange fisk blev fanget, og der blev flittigt skiftet mellem chironomider og nymfer alt efter vind og vejr, samt trollet når dovenskaben tog over. De fleste fisk var dog kun små til medium, og vi havde stadig ikke fanget ’den store’, som søen ellers er kendt for!

Foto: M. Sakakibara

I den tidlige eftermiddag på tredjedagen var alle 4 både parkeret godt spredt ud over hele søen. Eftermiddagssløvheden var ved at sætte ind, da Mark over walkie-talkien meldte, at han lige havde fanget en 60 centimeter ørred og haft en endnu større på krogen, som desværre hoppede af! Pludseligt var al sløvhed væk, og vi skyndte os at vende båden omkring og sejle over for at se, hvad det var, Mark havde gang i. Vi havde på hele turen undgået området, hvor Mark fiskede, fordi søbunden her var fyldt med gamle træer og grene, der som tynde arme stak op af vandet og truede med at vikle både line og fluer omkring sig. Det viste sig dog, at dette sted var fyldt med nyudklækkede vandnymfer, som modigt kravlede fra vandet op på grenene for at tørre, inden deres nye liv som flyvende væsner begyndte. Ørrederne var dog ikke dummere, end at de godt vidste hvad der forgik, og skubbede til grenene så vandnymferne faldt ned i vandet igen, hvorefter fiskene guffede dem i sig. Det var en fluefiskers paradis, hvis man, som Mark sagde, ikke havde noget imod at donere nogle fluer til grenene ude i søen – han havde allerede mistet godt et dusin fluer. Fiskene bed villigt, og vi hev et par stykke ind til båden, inden vandnymferne så ud til at opgive deres foretagende.

Tiden var desværre også ved at løbe fra os, og det var ved at være tid til at pakke sammen og køre den lange tur tilbage til Vancouver. Det havde dog været en fantastisk weekend i godt selskab og med masser af fisk! Vi havde desværre ikke fanget en af de helt store, men det betyder jo bare, at vi må komme tilbage igen, og forsøge os på et andet tidspunkt!

Tak til Ruddocks Ranch for at lægge hus og sø til – det var ganske fantastisk!

Herunde kan du se en video fra vores tur Ruddocks Ranch!

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.