I oktober havde vi besøg af Carl og Alex fra England. De er to meget talentfulde unge mænd, som ejer en populær YouTube-fiskekanal kaldet Carl & Alex Fishing. Vi har skrevet frem og tilbage over nettet i flere år og talt om, at vi burde lave et samarbejde mellem vores to YouTube-kanaler. I år blev så endeligt året, hvor det ønske gik i opfyldelse! Carl og Alex fløj afsted fra London mod Vancouver, og boede i 10 dage hos os – 10 dage, som var fyldt med masser af laks og, ikke mindst, en stør af den slags, som mange kun kan drømme om at få på krogen! De har lavet en helt fantastisk video af deres besøg her i Chilliwack, og I kan se den herunde!

 

Laksesæsonen 2014 er ved at lakke mod enden. Der er dog stadig friske fisk at blive fanget ude i Chilliwack River, og jeg bærer stadig på et spinkelt håb om, at jeg måske får mulighed for at komme ud og forsøge mig en sidste gang. Sæsonen var ikke dårlig i år, og vi så en pæn mængde laks i floden. Den lidt langsomme start i begyndelsen af oktober blev gjort til skamme af sen-sæsonen i slutningen af oktober og starten af november, hvor vi fangede fisk på næsten hver tur – og vores ture vare i disse dage kun omkring 2-3 timer enten om morgenen eller sent om eftermiddagen, så der var masser af fisk. De fleste fisk blev fanget på rogn under et flåd i hurtigt vand og på blink i langsommere og næsten stillestående og dybt vand.

Chillwack River

soelvlaks

Vi havde dog 2-3 uger med meget kraftig regn, som til tider besværliggjorde fiskeriet og gjorde floden høj og mudret. Sådan er tingenes tilstand nu en gang (og det bliver muligvis værre i fremtiden med den global opvarmning…), og man må bare arbejde omkring det så godt man nu kan. Et af vores tricks er at holde øje med vandstanden i floden online. Når vandstanden stiger efter et skybrud, vil fiskene bruge floden som en motorvej og svømme lige op til gydestederne så hurtigt de kan, men når vandstanden begynder at falde igen, bare en lille smule, svømmer fiskene langsommere og har det med at holde forskellige steder i floden. Når det sker, plejer det at betyde, at fiskeriet vil være godt, og så gælder det om at komme derud inden næste skybrud.  Derudover er det selvfølgeligt også en god ting at vide, hvilke steder langs floden der er gode ved hvilke vandstande. Det er en viden, som man oparbejder igennem en hel sæson, og jeg er så heldig, at Rodney har godt styr på sådanne ting (han fisker også en hel del mere end mig!), så det eneste jeg behøver at gøre er, at følge efter ham.

roedlaks

Ud over sølvlaks fangede vi selvfølgeligt også andre laksearter (men vi er vidst lidt nogle sølvlakse-snobber…), såsom hundelaks, kongelaks og, underligt nok, 2 rødlaks som på billedet oven over. Det underlige er, at de fisk ikke burde være der, men burde have drejet af et godt stykke længere nede ad floden og svømmet op til Cultus Lake. Det var derfor bestemt en overraskelse at hive sådan en i land!

Nu er det tilgengæld pludseligt blevet hundekoldt! Fiskestænger og hænder holder ikke længe i den bidende kulde. Det burde dog varme lidt op igen i næste uge, og så får jeg måske mit ønske om en sidste sølvlaks opfyldt.

soelvlaks

I begyndelsen af September tog Rodney og jeg til Ross Lake for at fiske efter ørreder fra vores båd. Ross Lake ligger i Skagit Valley Provential Park, godt en halvanden times kørsel fra vores hus – den første halve time på motorvej og den sidste time på grusvej. Den nordlige del af Ross Lake ligger i Canada, mens den sydlige og største del af søen ligger i USA. Skagit River flyder fra Canada-siden ind i Ross Lake og ud på den anden side i USA.

Før denne tur i september, var vi en enkelt tur til Skagit River, men den tur var på grund af alle myggene så skrækkelig (og måske fordi jeg ikke fangede nogen fisk…), at jeg svor aldrig at komme tilbage. Ugen efter tog Rodney for første gang til Ross Lake for at undersøge søen nærmere, og kunne, da han kom hjem, rapportere om fantastisk ørredfiskeri og ingen myg! Det pirrede jo min nysgerrighed, og på trods af minder om tusinder af blodtørstige myg, tog afsted sammen for at se om vi kunne gøre Rodney succes efter. Og hold da op, det er jeg glad for, at vi gjorde! Vi fangede ikke så mange fisk, som på Rodneys første tur, men søen og naturen omkring er så smuk og vejret skønt, at det i sig selv havde været hele turen værd. Og der var næsten ingen myg! Rodney har sat en video sammen fra vores tur, og I kan se den herunder:

2010 var et fantastisk år for rødlaks, hvor 30 millioner rødlaks vendte tilbage til Fraser River og dens bifloder. Her 4 år efter er lakseynglen fra 2010 vendt tilbage, og vi har oplevet endnu et stort år med op til 22 millioner laks. Det er altid en stor begivenhed, som mange folk ser frem til – både lystfiskere og de kommercielle fiskere. Der er fisk nok til alle, og folk flokkes til floderne for at få fyldt deres frysere. Vi tog også del i løjerne tidligere på ugen, da vi tog ud til Fraser Rivers flodmunding med Bon Chovy Fishing Charters for at fiske efter rødlaks fra båd. Vi sejlede ud fra downtown Vancouver klokken 10, hvor Jason, vores guide, har sin 30 fod Grady White liggende. Vancouver er en dejlig by, og det er et flot syn at sejle ud fra havnen og se byen bag sig

Downtown Vancouver

Med 600 hestekræfter tager det ikke mere end 20 minutter at sejle ud til flodmundingen, og vi havde hurtigt fiskestængerne i vandet. Her trollede vi stille og roligt rundt med rødlaks springende omkring os. Det var en dejlig solrig dag uden alt for meget vind. Selv med rigtige mange kommercielle både ude og fiske, havde vi et stort område stort set til os selv.

140911-06

140911-05

Jason havde placeret vores båd lige i nærheden af, hvor flodens udgående vand møder det indgående tidevand. Man kan med det blotte øje se den stærke strøm, som her skabes, og fiskene så ud til at svømme langs kanten af denne strøm. For at tiltrække fiskene havde vi sat flashers på selve fiskelinerne, og såkaldte ‘dummy-flashers’ hængende på selve downriggeren, og det virkede glimrende. Vi kunne på ekkoloddet se stimer af fisk samle sig bag os og følge efter båden. Det tog heller ikke lang tid, før vi havde den første fisk på krogen. Det var dog ikke en rødlaks, som havde bidt vores lyserøde hootchie, men en flot kongelaks – hvilket er ret usædvanligt! På det her tidspunkt, og med så mange rødlaks i vandet, er det 1 ud af 100 at få en kongelaks i stedet for en rødlaks – så det var en kærkommen gave, og fisken blev hurtigt aflivet og smidt i køleren.

Kongelaks

Dernæst begyndte rødlaksene at bide, og inden klokken rundede 16 havde vi fanget den tilladte mængde fisk på 4 per person.

rødlaks

rødlaks

rødlaks

rødlaks

Selvom man teoretisk set godt må blive ved med at fiske efter laks, efter man har fanget sin daglige kvote, besluttede vi at holde inde for i dag. Fisk, som bliver fanget og sat fri ved flodmundingen, har stadig en meget lang vej foran sig på flere hundrede kilometer op igennem Fraser River, før de når deres destination, og jo mindre stress de er gået igennem, jo større chance er der for, at de når det. Vi vendte i stedet tilbage til Vancouver for at få alle fiskene renset og gjort parat til hjemkørsel. Nu har vi fryseren fyldt! Men vi må hellere se at få fiskene spist inden sølvlaksesæsonen starter, for den er også forudset til at blive god i år!

rødlaks

rødlaks

Vi fik filmet en hel del på turen, og Rodney har været hurtig til at få videoen op på vores YouTube-kanal. Du kan se den herunder!

For 2 år siden var Rodney og jeg ude og fiske efter stør i Fraser River med vores gode ven Lang, som ejer firmaet Langs Fishing Adventures Ltd.. På det tidspunkt var jeg gravid i 6. måned, og da det kræver en del trækken og hiven, og hosten og prusten at hive en stør ind, kunne jeg ikke andet end at tage billeder og filme. Her 2 år efter tænkte Rodney, at det var på tide, at jeg fangede min første rigtige stør. Han arrangerede derfor endnu en tur med Lang og inviterede vores gode venner Kitty og Daniel til at joine os. Kitty har heller aldrig før fanget en stør, så det var jo en perfekt mulighed for at få os begge ‘døbt’. Vi mødtes alle klokken 9 ved Mission Bridge, hvor Lang havde sat sin båd i floden. Vi var hurtigt afsted og havde i løbet af kort tid alle 4 fiskestænger i vandet – med ildelugtende og råddent laksekød på krogene.

140828-01

De første par timer skete der ikke så meget. Efter at have skiftet spot og madding begyndte Lang dog langsomt at sniffe sig frem til, hvor størene gemte sig, og fiskestængerne begyndte at danse! De første 2 bid missede jeg til stor frustration! Det varede dog ikke længe, før jeg fattede, hvordan man skulle sætte hugget, og den første stør på ca. 80 cm blev bragt ind til båden. Fisken blev hevet ombord for at blive målt. Normalt ville Lang også aflæse dens chip (hvis den da havde sådan een – hvis ikke, ville vi havde givet den en), men han havde glemt sin chip-læser.

140828-03

140828-14

Dernæst var det Kittys tur til at misse et par bid inden hun fik sat hugget helt perfekt, og bragte en lige over 1 meter lang stør ind. Herfra var det næsten none-stop-action resten af eftermiddagen, hvor Kitty og jeg skiftedes til at bringe stør ind til båden, mens vores armmuskler brændte!

140828-04

140828-07

140828-13

Som perfekt afslutning fik vi en kleppert af en fisk på næsten 2 meter på krogen. Fisk på den størrelse skal tages ind til land og ikke ombord på båden, da det kan påføre dem unødig skade. Det var derfor på med waders og ud og sidde i mudderet mens der blev taget billeder.

140828-05

140828-06

140828-08

Alt i alt var det en fantastisk dag med 10 fisk bragt til båden og ligeså mange bid misset! Lang var vidst dog lidt skuffet over, at vi ikke havde fået en rigtig stor stør på krogen, men jeg skal indrømme, at jeg er glad for, at vi ikke gjorde. Den på 2 meter var svær nok at få ind! Så er jeg helt tilfreds med dem på 1 til 1,5 meter – det er en perfekt størrelse efter min mening (og mine armmusklers!).

En sjov lille historie her til sidst – indsætning af chips i stør startede en gang i midt 90’erne. Disse chips indholder et specifikt nummer. Når en stør bliver genfanget, kan man på den måde holde øje med dens udvikling. De første fisk som fik indsat chips i midt 90’erne forsvandt dog fra radaren og blev aldrig genfanget – før i år, hvor de pludseligt begyndte at dukke op igen. Meget pudsigt! Da det ikke er satellit-chips, kan vi ikke vide med sikkerhed, hvor de har tilbragt de sidste 20 år, men de er muligvis svømmet ud i havet, hvor de har kunne mæske sig, og er nu vendt tilbage til floden for at sige hej endnu en gang!

Og til alle-aller sidst skal jeg nævne, at Rodney og jeg udlejer vores nyrenoveret kælderlejlighed fra oktober af til folk, som skulle komme forbi Chilliwack-Vedder River. Jeg har oprettet en ny fane her på min hjemmeside med mere info og billeder. Vi lejer den ud gennem airbnb.com, og al betaling klares gennem dem. I kan læse mere og leje vores lejlighed på vores airbnb-side.

Håber I har lyst til at komme og besøge os!

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.